Dykning på Bali: Guide til USAT Liberty, Nusa Penida og den bedste rejsetid

For mange danske dykkere er dykning Bali det naturlige første møde med Indonesien. Øen ligger midt i Koraltrekanten, har varmt vand året rundt og en infrastruktur, der gør det muligt at komme fra lufthavnen til første dyk på under en dag. Men Bali er langt mere end ét vrag og én strand — kysterne mod nordøst, sydøst og vest byder på vidt forskellige forhold, og valget af base afgør i høj grad, hvad man får ud af rejsen.

Denne guide gennemgår de vigtigste dykkerområder på Bali, hvornår på året du bør rejse, hvilket udstyr der giver mening til de lokale forhold, og hvordan Bali med fordel kan kombineres med resten af den indonesiske øgruppe.

USAT Liberty ved Tulamben — Indonesiens mest tilgængelige vrag

Vraget af det amerikanske fragtskib USAT Liberty ligger på blot 5 til 30 meters dybde, få meter fra stenstranden ved Tulamben på Balis nordøstkyst. Det gør stedet enestående: du går i fra land, svømmer halvandet minut ud, og står så over et 120 meter langt skrog dækket af gorgonier, bløde koraller og sværme af glasfisk.

Fordi vraget er så lavt, kan det dykkes flere gange på en dag, og det egner sig lige så godt til den nyuddannede Open Water-dykker som til en fotograf med tre blitze. De tidlige morgendyk er de bedste — dels er sigtbarheden typisk 15 til 25 meter, dels samles store stimer af barracuda og bumphead-papegøjefisk omkring agterenden, inden dagens både ankommer. Tulamben har desuden fremragende muck diving på den sorte vulkansand ved Seraya, hvor frøfisk, spøgelsesnålefisk og mimic octopus er standardfund.

Nusa Penida og molaen: koldt vand og store dyr

Tyve kilometer sydøst for Bali ligger Nusa Penida, Nusa Lembongan og Nusa Ceningan. Her møder Det Indiske Ocean Lombokstrædet, og de kraftige, kolde opstrømninger bringer næringsrigt vand op fra dybet. Resultatet er en helt anden type dykning end på hovedøen: driftdyk langs stejle vægge ved Crystal Bay og Manta Point, vandtemperaturer der kan falde til 18-20 grader, og en reel chance for at møde Mola alexandrini — klumpfisken — mellem juli og oktober.

Strømmen ved Nusa Penida skal tages alvorligt. Dykkerne her bør have erfaring med driftdyk, medbringe pølse og fløjte, og altid dykke med en guide, der kender tidevandstabellerne. Til gengæld er belønningen mangelfuldt beskrevet i brochurer: manta-rokker i tre til fire meters spændvidde, der cirkler over rensestationerne i næsten hver eneste tur i højsæsonen. Vi anbefaler generelt, at man planlægger dykning på Bali som en rundtur mellem flere baser frem for at blive liggende ét sted hele ugen — netop fordi øgruppens dykkersteder er så forskellige.

Menjangan, Amed og vestkysten

På Balis nordvestlige hjørne ligger Menjangan-øen inde i West Bali National Park. Området er beskyttet, har den bedste sigtbarhed på øen — ofte 30 meter eller mere — og byder på klassiske vægdyk med overhæng, søfjer og store svampe. Fordi Menjangan ligger i læ, er stedet dykbart hele året og en god plan B, når monsunen gør nordøstkysten urolig.

Amed, lidt syd for Tulamben, er den rolige mellemvej: japanske miniubåde på lavt vand, korallhaver på skråninger fra 8 til 25 meter, og et af Balis bedste steder til natdyk. Amed er samtidig et fornuftigt sted at ligge, hvis rejsegruppen består af både certificerede dykkere og snorklere, da meget af revet begynder inden for svømmeafstand fra kysten.

Hvornår skal man rejse — og hvad skal med i tasken?

Den tørre sæson fra april til oktober giver den mest stabile sigtbarhed og de roligste overfladeforhold. Juli til september er samtidig molasæson ved Nusa Penida, hvilket gør sensommeren til det oplagte tidspunkt for dykkere, der prioriterer store dyr. Regntiden fra november til marts betyder ikke, at dykning er umulig — de fleste byger falder om eftermiddagen — men afstrømning fra land kan sænke sigtbarheden på enkelte steder, og krydsningen til Nusa-øerne aflyses oftere.

Vandtemperaturen ligger typisk mellem 26 og 29 grader omkring hovedøen. En 3 mm våddragt er nok de fleste steder, men skal Nusa Penida med i programmet, bør man have 5 mm og gerne hætte med. Medbring egen computer, en pølse på mindst 1,5 meter, og en lygte selv til dagdyk — de mest interessante makromotiver på Tulambens vraget sidder inde i skyggerne. Husk også, at Balis lufthavn ligger tæt på flere dykkerområder; planlæg mindst 18-24 timers overfladeinterval før hjemrejsen.

Certificering, erfaring og sikkerhed på Bali

Bali er et af de billigste steder i Sydøstasien at tage sin Open Water, og udbuddet af centre er stort. Netop derfor er det værd at være selektiv. Se efter centre med lave gruppestørrelser — maksimalt fire dykkere per guide på de strømfyldte steder — nitrox på hylden, ilt og førstehjælpsudstyr om bord, og en tydelig briefing om, hvad der sker, hvis nogen mister gruppen. Nærmeste trykkammer ligger i Sanur i det sydlige Bali, hvilket betyder en transporttid på to til tre timer fra Tulamben. Det er ikke et argument mod at dykke på nordøstkysten, men det er et argument for konservative profiler og for en dykkerforsikring, der dækker rekompression.

Erfaringsniveauet bør matche stedet. Tulamben, Amed og Menjangan er velegnede til dykkere med færre end tyve loggede dyk. Nusa Penida, Padang Bai i uroligt vejr og Balis sydkyst kræver reelt Advanced Open Water eller tilsvarende erfaring med driftdyk. Skal man opgradere undervejs, er en Advanced eller et Nitrox-kursus på de første dage af rejsen en fornuftig investering, fordi det åbner for de dybere pinnacles senere i programmet.

Ansvarlig dykning og revenes tilstand

Balis rev har været under pres fra både blegning, fiskeri og turisme, men flere områder er i reel fremgang. Ved Pemuteran på nordvestkysten står et af verdens største Biorock-projekter, hvor lavspændingsstrukturer accelererer koralvækst, og ved Tulamben har lokale kooperativer omlagt fiskeri til dykkerturisme. For den besøgende dykker betyder det tre konkrete ting: hold flydeevnen i orden, så finnerne ikke rammer bunden på de lave vragdyk; brug revvenlig solcreme uden oxybenzon; og undlad at røre eller flytte makromotiver, uanset hvor gerne guiden vil have det gode billede frem.

Vælg desuden operatører, der bruger fastgjorte bøjer frem for at ankre på revet, og som betaler de lokale adgangsafgifter til nationalparken ved Menjangan og til landsbyerne omkring Nusa Penida. De afgifter er en væsentlig del af finansieringen bag den beskyttelse, som gør områderne værd at dykke.

Bali som del af en større indonesisk rejse

Bali fungerer bedst som ét kapitel i en længere rejse. Fra Denpasar er der korte indenrigsflyvninger til Komodo og Flores, til Sulawesi og videre til Raja Ampat i Vestpapua, og mange danske dykkere kombinerer en uge på Bali med enten en liveaboard i Komodo eller et ophold i Lembeh-strædet. Kombinationen giver stor variation: revdyk og vrag på Bali, strømfyldte pinnacles i Komodo, og verdens tætteste makrofauna i Nord Sulawesi.

Uanset om målet er første Indonesien-tur eller den femte, er det værd at lade rejseplanen følge sæsonen frem for kalenderen: strømme, monsun og migrationsmønstre flytter sig fra ø til ø, og en uges forskydning kan ændre hele udbyttet. Har du spørgsmål til rutevalg, certificeringskrav eller sammensætning af en dykkerrejse gennem øgruppen, er du velkommen til at kontakte Pilgrim Adventure for en uforpligtende snak om mulighederne.